[de'mos']
fra græsk; folket, befolkningen
Et kunstprojekt der
undersøger hvordan krigen mod terror og de
efterfølgende
anti-terrorpakker har påvirket offentlige rum og medier.
Værkerne vil
være at finde i offentlige rum i København fra
lørdag d. 14. februar 2009 og frem.
I
forbindelse med projektet udgives en avis, som kan downloades her
på siden.
OS DEM DEMOS er støttet
af Kunstrådets Billedkunst- udvalg og Københavns
Kommunes Billedkunstudvalg.
Download
Pressemeddelelse
(pdf)
Flyer (gif)
|
|
Kunstnere
C. C. Hald
Jakob Jakobsen
Emil Madsen
Brandt
Gåafstand/Nis
Rømer & Pia Rönicke*
Fra gåturen
anti-terrorens arkitektur ved højesteret.
Alle ture dokumenteres på Gåafstands
hjemmeside
Gåafstand/ Nis
Rømer & Pia Rönicke
Med projektet Gåafstand har de to billedkunstnere Pia Rönicke & Nis Rømer
gennem de sidste 3 år arrangeret en række gåture
rundt omkring i København. Gåafstand er en slags uformel
gåklub for alle med interesse i det urbane rums infrastruktur og
udvikling. På gåturene undersøges, registreres og
kortlægges byen.
I forbindelse med OS DEM DEMOS organiserer Gåafstand tre ture,
der tager udgangspunkt i antiterrorpakken og dens relation til den
lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. De tre
gåture har hver sin guide, der vil fortælle om
særlige aspekter vedrørende forholdet mellem lovgivning og
offentlighed. Gåturene adresserer vores retssikkerhed som borgere
og undersøger, hvilke konsekvenser antiterrorlovgivningen har
for vores tilstedeværelse og ageren i offentlige rum.
Antiterrorens arkitektur
Den første tur, der foregår i bus, vil se på den
arkitektur, der rummer de administrative instanser, som indgår i
udøvelsen af antiterrorlovgivningen. Vi vil besøge
institutioner som Udlændingeservice, Politi, PET og andre
instanser, der er med til at administrere lovændringerne. Vi vil
også overveje, hvordan antiterroren aktualiseres i byrummet
gennem terrorsikring af bygninger og lignende.
Tid: 14. februar kl. 11:30-13:30
Mødested: Busholdepladsen ved Christiansborg
Guide: Arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerup
Tilmelding: info@publik.dk
Efterretninger
Denne gåtur ser på, hvordan overvågning er blevet en
integreret del af vores hverdag. Omdrejningspunktet er de steder i
København, der allerede er kameraovervågede, og de
områder, hvor Københavns Kommune har planer om at placere
overvågningskameraer. På turen vil vi diskutere, hvordan
overvågningskulturen både som konkret og symbolsk instans,
dvs. både det reelt at blive overvåget såvel som
forestillingen om det, påvirker vores måde at opholde og
bevæge os i offentlige rum på. Deltagerne vil blive
opfordret til at iføre sig en klap for øjet som en
metafor for kameraets enøjethed, hvilket vil synliggøre
os som mistænkelige subjekter i gadebilledet.
Tid: 15. februar kl. 13
Mødested: Trappen til Københavns Rådhus
Guide: Birgitte Kofod Olsen, jurist og vicedirektør ved Institut
for Menneskerettigheder.
Fremfør beviset
Den tredje tur går til en domstol i København for at rejse
spørgsmål omkring antiterrorpakkerne og deres indvirkning
på retsstaten. Vi vil lave en form for høring, hvor de
medvirkende på gåturen får mulighed for at
spørge ind til antiterrorpakkens betydninger. Vi vil
undersøge, i hvor høj grad domstolene har en
selvstændig rolle, og hvordan magtens tredeling fungerer i
Danmark, historisk såvel som i dag.
Tid: 22. februar kl. 13.00
Mødested: Københavns Byret, Nytorv 25, København K
Guide: Thomas Bugge, jurist
Turene foregår i en uformel tone og alle er velkomne. For
yderligere information om Gåafstand se www.gaaafstand.blogspot.com
|